Julet og sprøde æbleskiver
Nu går vi snart juletiden i møde, og det betyder, at det er højsæson for æbleskiver. Få den bedste opskrift på lækre, runde æbleskiver med kærnemælk og den sødeste smag af jul og lækkerier.
Tid: 40 min.
Portion: ca. 15 stk.
Ingredienser til æbleskiver
– 5 dl. hvedemel
– 3 æg
– 4 dl. kærnemælk
– ½ tsk. salt
– 2 tsk. sukker
– 1 tsk. kardemomme
– 1 tsk. natron
– ½ tsk. bagepulver
– 3 spsk. olie eller smør
– ½ vaniljestang
Tilbehør: Flormelis eller marmelade.
Fremgangsmåde – Sådan gør du
1. Bland mel, salt, sukker, vaniljekorn, kardemomme, bagepulver og natron i en skål for sig
2. Fordel æggene i hhv. blommer og hvider
3. Rør nu æggeblommerne sammen med kærnemælk og olie
4. Rør de våde og tørre ingredienser sammen.
5. Æggehviderne piskes helt stive og vendes derefter lidt efter lidt i dejen
6. Opvarm din æbleskivepande, smelt smør i hvert hul og fyld hullerne op. Sørg for at der stadig er 2 centimeter fra toppen.
7. Vend forsigtigt ¼ omgang, så de bliver fyldige og runde, og gentag dette en gang mere.
Dine æbleskiver er nu klar til servering.
8. Spis dine æbleskiver med flormelis eller marmelade.
Tip – Karamelstribet æbleskiver
Det kan godt blive lidt ensformigt i længden, hvis man har spist æbleskiver i lange baner. En god ide er derfor at tilføje et tvist af karamel på toppen af dine æbleskiver.
Du skal bruge:
– 200 gram sukker
– 50 g smør
– 1½ dl fløde
– lidt salt
Varm forsigtigt alle ingredienserne op i en gryde. Lad den simre ved svag varme, indtil karamelsaucen er glat. Hæld massen i et glas, som du gør lufttæt med stanniol. Læg glasset på køl og hæld derefter karamelsaucen over æbleskiverne i tynde striber.
Stressfri julefrokost
Du kan med fordel lave en stor omgang æbleskiver og fryse dem ned, så du altid hurtigt og nemt kan varme dem op, når du inviterer til julefrokost. Det tager kun et par minutter, og du kan derfor nyde dine gæsters selskab uden at skulle stresse over serveringen.
Vil du have flere forslag til den søde tand? Læs vores opskrift på amerikanske Chocolate Chip Cookies.